Hvad er den specifikke struktur af en stepmotor?

Den specifikke struktur af en stepmotor omfatter følgende dele:
1. Stator- og rotorkerne: De er begge lavet af laminerede siliciumstålplader. Der er seks magnetiske poler på statoren, og den samme fasevikling er viklet på hver to modsatte magnetiske poler. Disse tre-faseviklinger er normalt forbundet i en stjernekonfiguration og bruges som kontrolviklinger.
2. Rotorkerne: Der er ingen vikling på rotorkernen, kun fire tænder, og bredden af ​​disse tænder er lig med bredden af ​​statorpolskoen.
På grund af den brede vifte af anvendelser af stepmotorer bliver forskning i deres kontrol også mere og mere-dybdegående. Under opstart eller acceleration, hvis hastigheden af ​​trinimpulsen ændrer sig for hurtigt, vil rotoren muligvis ikke være i stand til at følge med ændringen af ​​det elektriske signal på grund af inerti, hvilket resulterer i standsning eller tab af trin. Under stop eller deceleration kan der også forekomme superstepping på grund af den hurtige ændring af pulsen. For at forhindre disse fænomener og øge driftsfrekvensen er det nødvendigt at implementere hastighedsstyring af stepmotoren.
Den stabile synkrone tilstand af stepmotoren opnås, når styreimpulsfrekvensen forbliver konstant. I denne tilstand roterer rotoren med en konstant hastighed, som også kan anses for at fluktuere periodisk i forhold til den synkrone hastighed. Denne tilstand kan yderligere underopdeles i den ekstreme synkrone tilstand og den ikke-ekstrem synkrone tilstand.
1. Ekstrem synkron tilstand: Den maksimale impulsfrekvens f_max for motorens udgangsaksel under en bestemt belastning og den tilsvarende maksimale hastighed n_max for rotoren definerer den ekstreme synkrone tilstand. I denne tilstand roterer rotoren faktisk på en ensartet og slingrende-måde, hvilket normalt kræver en specifik startprocedure at opnå.
2. Ikke-ekstrem synkron tilstand: Når pulsfrekvensen er lavere end f_max, er motoren i en ikke-ekstrem stabil tilstand. I denne tilstand kan rotorens bevægelse indeholde stabil slingre, især i resonansfrekvensområdet, hvilket kan være særligt farligt.